29-01-2026 af Lonnie Svendsen
Jeg elsker at rejse...
Jeg elsker at rejse.
Fordi det giver mig fornyet energi og mulighed for at opleve noget nyt.
Det bryder hverdagen og rutinerne op.
Min første rejse alene var som 18-årig. Jeg rejste til Tenerife i fire måneder for at passe heste. Jeg husker følelsen af at stå på egne ben og skulle klare mig selv et sted, hvor alt var anderledes. Det var arbejde, men med plads til at opleve og opdage. Små, hemmelige steder. Det var ikke et eventyr. Det var bare livet i en anden del af verden.
Siden har mit arbejdsliv budt på mange rejser. Mest i Europa, men også til mellem- og Fjernøsten. Det er sjældent de mange billeder, man tager, der sætter de største spor. Det er de mentale indtryk. Dufte. Lyde. Tempo. Forskelle. Hvordan hverdagen leves i andre kulturer, og hvordan man ser på tingene og på hinanden.
I dag rejser jeg mest privat, men følelsen er den samme. Der er næsten altid et lille afsavn, når jeg drager hjem igen. Ikke fordi jeg ikke elsker mit hjem og mit land, men fordi et andet perspektiv har fået plads. Og det kan være svært at give helt slip på.
Derfor har det også været vigtigt for mig at vise min datter verden. At hun oplever, at der findes andet end det, vi er vant til. Så snart hun var blefri, tog vi afsted på vores første rejse, og siden har vi været afsted så ofte, det har været muligt.
Vi bor i Danmark. Vi er heldige og privilegerede. Men jeg tager altid noget med mig hjem fra fjerne destinationer. Ro. Perspektiv. Og en påmindelse om, at hverdagen ikke behøver være en lang tjekliste. Den bliver nemmere at rumme, når man griber den rigtigt an.
02-02-2026 af Lonnie Svensen
Optimisme
Jeg meldte mig til et kursus om optimisme efter et år, hvor jeg havde brug for at stoppe op. Over jul og nytår gav jeg mig selv tid til at tænke. Ikke for at analysere alting, men for at mærke, hvad der havde brug for at blive justeret.
Jeg valgte at arbejde med mit eget blik på tingene. Ikke fordi alt var galt, men fordi noget var blevet tungt, og jeg kunne mærke, at jeg havde et ansvar for at gøre noget ved det.
Jeg havde fulgt Optimisten.dk i noget tid og genkendte en tilgang, der var konkret og til at bruge i hverdagen. Det var det, jeg havde brug for. Noget, der kunne omsættes til handling og ikke bare blive ved tanken.
Siden har jeg taget det med mig i de valg, jeg træffer. Jeg er blevet mere opmærksom på, hvem og hvad der giver energi, og hvad der ikke gør. Det har gjort mig mere bevidst om, hvordan jeg prioriterer min tid og mit fokus.
Jeg forsøger at se situationer fra flere vinkler end mit eget. Det gør ikke alting nemt, men det gør det mere nuanceret. Og det giver mig bedre forudsætninger for at handle med ro og respekt, også når der er uenighed.
Jeg tror fortsat på mennesker og på værdien af tillid. Det ser jeg som en styrke. Samtidig ved jeg, at tydelighed og grænser er nødvendige for, at relationer kan være bæredygtige – både privat og professionelt.
Optimisme for mig handler ikke om at lukke øjnene for det svære.
Det handler om måden, vi møder hinanden på.
Optimisme er en måde at møde hinanden på, der gør verden en smule lettere at navigere i.
